Private Jet Partner arrangerer praktiske forretningsrejser og luksuriøse ferier rundt i hele verdenen, og dette resulterer ofte i et såkaldt empty leg.
Empty Leg defineres som flyvning fra A til B, hvor flyet er tomt. Normalt fordi vi skal hente passagerer et andet sted, end hvor flyet er placeret. Det kan også være, fordi vi har leveret passagerer til deres destination og derefter flyver tilbage til flyets hjemmebase. Der giver nemlig bedst mening at hente flyene hjem, så de kan benyttes, indtil passagererne skal hentes igen.
Dettes gøres for at udnytte flyene bedst muligt, og den samme tankegang er også grunden til, at vi tilbyder mulighed for, at andre passagerer kan udnytte disse tomme fly. Skal vores fly alligevel flyve en bestemt distance, kan du på den måde spare en del på din ferie, hvis du kan tilpasse dine planer efter vores planlagte – tomme – flyveture.
Udnyt vores empty legs og spar penge på dine rejser
Et empty leg er på den måde en glimrende mulighed for dig, der har fleksible rejseplaner.
Når du udnytter en flyrejse, der alligevel skal finde sted, skal du nemlig ikke betale nær det samme, som hvis flyrejsen blev planlagt efter dine ønsker. På den måde får du mulighed for at rejse med privatfly til en brøkdel af prisen. Empty leg kan nemlig sælges til en lavere pris, så du kan spare op til 20-50 % af de normale omkostninger.
Med denne besparelse følger der dog et par forbehold, da valget af at flyve med et empty leg kræver en vis grad af fleksibilitet fra din side af. Disse flyrejser er nemlig tilrettelagt efter andres tidsplaner, hvilket betyder, at din rejse kan ændre sig på baggrund af andres ønsker.
Den fleksible rejsende kan nyde alle privatflyets fordele
Hvis kunden, der reserverede flyet i første omgang, f.eks. ændrer deres tidsplan, skal du muligvis også ændre din. Vores empty legs er nemlig tilrettelagt fuldstændig efter, hvordan vores kunder ønsker deres ferie eller forretningsrejse planlagt. Så hvis deres planer ændrer sig, bliver flyets ruter naturligvis også tilpasset, så de fortsat imødekommer kundens ønsker.
Skulle den rejsende kunde vælge helt at annullere deres fly, kan du desuden forvente en højere pris på din rejse. Det vil nemlig betyde, at det fly, der skulle have været et empty leg, nu flyver udelukkende for din skyld. Men du har altid mulighed for at aflyse og se efter et andet empty leg, hvis du ønsker at bibeholde fordelene ved at flyve med et af vores tomme fly.