CANNES

CANNES

Valget af et privatfly som transportmiddel til din næste ferie eller udenlandsrejse giver dig ubetinget frihed. Det har mange af vores kunder allerede erfaret.

Her hos Private Jet Partner arbejder vi nemlig for – i samarbejde med dig – at planlægge og tilrettelægge de optimale forhold omkring din rejse, så du kan få mest muligt ud af turen. Det er meget forskelligt om folk foretrækker at bruge flyrejsen til at lade op, til at få styr på de sidste detaljer inden deres ankomst eller til noget helt tredje, men en rejse i privatfly er altid tilrettelagt efter at imødekomme dine ønsker.

En af de destinationer, vi ofte planlægger rejser til, er den ikoniske franske by Cannes, der er et elsket rejsemål for særligt filmelskere.

Cannes tilbyder et væld af luksuriøse oplevelser

Byen, der ligger ved den franske riviera i den sydlige del af landet, har næsten 75.000 indbyggere, men antallet multipliceres i højsæsonen, da byen er et populært valg for feriegæster. Fra begyndelsen af ​​juni til slutningen af ​​september sprudler den franske by derfor af liv, men selv uden for højsæsonen er byen fuld af farver og et løfte om, at du aldrig kommer til at kede dig.

Cannes er berømt for sin årlige filmfestival, de storslåede strande, gode hoteller og for at være mødested for de rige og berømte. Den verdensberømte filmfestival afholdes i maj, men byen er også kendt for sin årlige yachtfestival i september.

Uanset hvornår du tager til den smukke franske by, kan du være sikker på, at den viser sig værd at besøge. Generelt har Cannes desuden et usædvanligt mildt vejr, og temperaturen går sjældent under 10-12 grader Celsius om dagen.

Ønsker du desuden ikke blot at tilbringe hele turen i én by, eller er du blot i humør til flere oplevelser, så er vidunderlige destinationer som Côte d’Azur, Monaco, Monte Carlo og Nice nemt tilgængelige i bil. De er alle et besøg værd, hvis du ønsker mere ud af dit besøg i Cannes i forbindelse med din rejse – uanset om den er for fornøjelse eller forretning.

Nyd flyveturen hele vejen til den franske riviera

En tur til Cannes byder dermed potentielt på en masse spændende oplevelser, der hurtigt begynder at hælde mod den mere kulturelle eller luksuriøse ende af skalaen.

Og vælger du at flyve derned i privatfly bevæger du dig blot længere mod at gøre din rejse mere luksuriøs. Dette valg sikrer dig nemlig, at du slipper for stress og jag. Flyet venter nemlig på dig, selv hvis du skulle blive forsinket. Derudover har du fuld frihed til at foretage dig, hvad end du ønsker, mens du er ombord. Fordelene ved at vælge at planlægge din rejse i samarbejde med os her hos Private Jet Partner stopper desuden ikke der.

Med en privat jet har du nemlig mulighed for at lande i den mindre lufthavn Cannes-Mandelieu kun fem kilometer syd for Cannes, hvilket betyder, at du er tæt på din destination fra det øjeblik, du lander. På den måde kan du spare dig selv for en del yderligere transport.

Jeweled Bangle in Pale Pink, Cannes